Fra erotisk fri sommerfugl til parforhold

TV-serie: "Flush"

Hvad nu hvis man laver en tv-serie, der kun foregår på et badeværelse?

Se det er da et dramatisk benspænd, der vil noget. Det er også herfra, at man finder seriens titel: "Flush" - at skylle ud på toilettet. Denne serie foregår ikke på ét badeværelse, men på fire forskellige. På disse små intime lokationer foregår så det dramatiske forløb.

Serien handler om Wilma og Carl. De er begge sidst i 20'erne, og de er nu rendt ind i det eksistentialistiske dilemma, som rammer alle i den alder: Hvornår skal man give slip på legealderen og blive voksen. Eller for at pinde det helt ud: Hvornår skal man give slip på tilværelsen som erotisk fri sommerfugl, der flyver fra blomst til blomst og fra skjul til skjul. Hvornår kommer skiftet, hvor man har lyst til den eneste ene. Har lyst til at plante en familie. Har lyst til parforhold og alt det andet kedelige.

Det er det dilemma, der har ramt Wilma og Carl: Er det nu?

Carl er klar til at slippe og glippe. Han vil gerne Wilma og kun Wilma. Wilma er lidt mere nølende. Hun er ikke helt klar over, om hun er klar til at droppe den frie og uforpligtende erotik.

I første afsnit er vi på et lille toilet i en lejlighed, hvor der holdes fest. Her mødes Wilma og en veninde, og de får sig den klassiske to-piger-mødes-på-lokum-stærkt-berusede-snak.

Det er en klassiker, så den skal vi have. Kort efter kommer Carl ind på toilettet og får reddet Wilma ud af en ordentlig bøhmand af en brandert, som hun ikke helt kan styre.

12 korte afsnit

Herfra fortælles historien så i 12 afsnit af 5-8 minutters varighed. Altid på et badeværelse. Det er på enten Wilmas toilet eller Carls. Med en enkelt afstikker til Wilmas mors badeværelse, hvor mor er i gang med at lave et nyt gulv. Vi er også omkring et omklædningsrum på en fabrik. Det ligner jo også en slags toilet - bare til mange på én gang. Og endelig har vi en udendørsscene til en sølvbryllupsfest. Og for lige som at få det der med flush på sporet, så sætter Wilma sig ned og tisser i et rosenbed.

Selv idéen med at lade alle scener foregå på et badeværelse er faktisk genial. Men det er også det dogme, der er seriens svaghed. For det er klart, at der er sat virkelig høje grænser op for hvad man  kan rent dramaturgisk, når scenografien er så snærende.

Når hver afsnit kun er på godt fem minutter, så skyldes det også, at det vil være ret unaturligt at opholde sig ret meget længere i præcis det rum. Der går en vis tid mellem hvert afsnit - vi ved ikke præcis hvor længe, men det kan også være lige meget. For historien som sådan har en fin udvikling fra det uforpligtende engangsknald til beslutningen om, hvorvidt man rent faktisk skal være et par.

Der er nogle mindre figurer omkring de to. Men ellers er det Nathalie Albrecht som Wilma og Victor Sebastian Dilling som Carl, der kører showet. De er to sympatiske personer, som også har lidt lig i bagagen. Men man kommer til at holde af dem.

Det korte format gør serien virkelig egnet til at se i den københavnske metro på vej  til/fra arbejde. Men den kan sagtens også ses i Linje 15 på vej mod Gug eller i skolebussen hjem til Øster Brønderslev.