Empatien med outsiderne

Livsnerven – 10 kvinder i litteraturhistorien.

Slaget om den litterære kanon udkæmpes stadig og med ildhu – det er befriende. At det er sådan, skyldes i høj grad Forlaget Gladiator med forfatteren Otto Jørgensen i spidsen. 

Forlaget har med sin Sandalserie sat sig for at føre ældre og nyere forfattere, som synes uretfærdigt bortviste fra det litterære centrum, tilbage i dysten om en central plads i den litterære arena.

De forfatterskaber, der indtil nu indgår i serien, befinder sig for de flestes vedkommende i kanten af den litterære kanon, og i det omfang de findes deri, omtales de som regel noget kortfattet.

Hele programmet er velbeskrevet på forlagets hjemmeside. Kast op til flere blikke derpå og kast jer derefter ud i læseoplevelser, der ikke nødvendigvis er bundet til et accelererende nyhedsmarked.

Ud over de forfattere, der er samlet i ”Livsnerven” er der yderligere et antal forfattere, som får undertegnede til løfte øjenbrynene i glæde. Her skal blot blandt mange nævnes:  

Emil Aarestrup, Mathilde Fibiger, Ingeborg Stuckenberg, Johannes Jørgensen, Emil Bønnelycke, Harald Herdal, Albert Dam, Mogens Klitgaard og Ole Sarvig.

De er alle ophav til værker, som faktisk er ret centrale i dansk litteratur- og kulturhistorie. Især Albert Dams ”Mellem de to Søer” fra 1906 er fascinerende. Emil Bønnelyckes og Mogens Klitgaards tekster er også værd at bruge et par lange efterårs- eller vinteraftner på.

Det samme gælder de ti kvindelige forfattere, som indgår i boxen ”Livsnerven”:

• Sommer af Amalie Skram
• En dødsnat af Marie Bregendahl
• Degnens hus af Hulda Lütken
• Hinsides af Helga Johansen
• Skygger paa jorden af Tove Meyer
• April af Sonja Hauberg
• Tilstanden Harley af Cecil Bødker
• Jeg har været her før af Sandra Holm
• Drømmeflygtningen af Lilian Jacobsen
• Putska af Janina Katz

I tid befinder boxens univers sig fra den sidste tredjedel af 1800-tallet til udgangen af det 20. århundrede.

Det fælles for de ti forfattere er, at de i den litterære institution er accepterede og nogenlunde anerkendte som gode forfattere. Nogle er imidlertid helt gået i glemmebogen – det gælder f.eks. Helga Johansen, Sandra Holm og Lillian Jacobsen.

Det er ikke muligt i denne sammenhæng at karakterisere det enkelte værk.

Men den røde tråd i samlingen er tematisering af kvinders følelse af smertelig fremmedhed, deres hæmmede muligheder for at træde i eksistens på egne betingelser i en verden domineret af en undertrykkende maskulinitet eller en blind skæbne, der knægter deres liv.

Teksterne rummer skildringer af psykiske sammenbrud, selvmordsforsøg og harme over den barske skæbne, der rammer den enkelte kvinde.

Stilistisk bevæger de sig fra realisme til eksperimenterende lyrisk og episodiske fremstillinger af de kvindelige protagonisters lidelser.

Undertegnede har en særlig faible for teksterne af Marie Bregendahl, hvis forfatterskab om kvindeliv på landet er stærkt og æstetisk formidabelt.

Dertil kommer Hulda Lütkens ekspressionistiske fremstilling af en piges ulykkelige biografi, Tove Meyers symbolmættede lyriske fremstilling af en kvindes længsler og drømme og Janina Katz’ beskrivelse af en ung polsk, jødisk kvindes udvikling i skyggerne af holocaust og Polens katastrofale version af kommunisme.

Det betyder ikke, at de øvrige tekster ikke er læseværdige. Det er de bestemt, men jeg bliver desværre nødt til at hævde, at ikke alle tekster er lige interessante, og at der derfor kunne være gode grunde til at nogle litterære værker går i glemmebogen.

Det, at et værk får hæftet betegnelsen ”klassiker” på sig, er ikke udtryk for noget absolut, men resultatet af en kompleks samvirken mellem flere forskellige historiske forhold. Det er de samme forhold, der ekskluderer tekster fra den hellige kanon. Nogle gange er det uretfærdigt, og nogle gange er eksklusionen berettiget.

Alle teksterne er ledsaget af solide efterord, men soliditeten formår ikke hver gang overbevisende at godtgøre, at enkelte af de ti tekster uretfærdigt er blevet bortvist fra den paradisiske kanon.

Derfor kun fire stjerner. Dertil medvirker også en sats, som gør den enkelte side meget kompakt at læse.